top of page

TNFF med flere nye priser


Hos TNFF ser vi ind i fremtiden! Fra 2024 og frem vil vi uddele en række nye priser. Her kan blandt andet nævnes "bedste color grading" og "bedste original score", men også mere unikke priser, som ikke forholder sig til det endelige filmiske produkt, men til udførelsen af arbejdsopgaver som vi normalt ikke hylder.


Projektchef Stefan Pellegrini udtaler: "... en film er meget mere end en instruktør og den persons visioner. Vi hylder instruktøren og det arbejde vi kan se i den endelige film, men sjældent det som vi ikke kan se, men som også kræver en masse arbejde. Vi vil gerne være med til at ændre den kultur i filmbranchen - vi skal huske at film er en holdsport, og det er logisk at vi som en ungdomsfestival, med rod i filmskoler, træder ind her."


#TNFF24 vil derfor også hylde "bedste producing", "bedste produktionsledelse" og "bedste indspilningsledelse". "I sagens natur, er det ikke noget man kan bedømme ud fra er færdigt resultat. Derfor skal en film og den person der har haft funktionen indstilles til de her priser. Det sker igennem en meget lille og nem proces på vores hjemmeside. Hvordan det kommer til at foregå, skal vi nok melde ud i god tid" udtaler Pellegrini.


Samtidig må vi hos TNFF erkende at vi ikke har udnyttet den position vi har i mediebilledet til at tale ind i de unges interesser og fokus. "Som ungdomsfestival mener vi at vi har en naturlig pligt til at tage fat i de unges dagsorden - specielt når den jo i alle sammenhænge er vigtig for os alle! Vi må erkende, at vi har svigtet vores mulighed for at sætte både klima, diversitet og inklusion på dagsordenen. Det ændre vi på fremadrettet", siger Pellegrini.


TNFF har fra 2024 tilsluttet sig FN's verdensmål samt filmindustriens grønne bud. Endvidere vil TNFF selv udbrede forståelsen for tilgængelig diversitet, inklusion og klimabevidsthed både før og under vores festivaler. TNFF's første skridt er en ny pris for bæredygtighed, som vil blive uddelt første gang ved #TNFF24.


Prisen vil gå under navnet TNFF's Bæredygtighedspris, til der findes en passende sponsor.

Commentaires


Les commentaires ont été désactivés.
bottom of page